Blog What Is Big Data Analytics

Hvem har brug for analysesoftware til Big Data?

Af alle de transformative effekter, internettet har haft på erhvervslivet, er ingen mere dramatisk end den spredning af data, det har gjort muligt. Fra sociale netværk over værktøjer til lageropgørelser og til internetforbundne enheder (Internet of Things) – der genereres hver dag data og processer, der hjælper virksomheder med bedre at forstå deres ansatte, kunder og lagre, i en eksponentielt voksende fart. Ifølge DOMO’s årlige rapport over datagenerering, bliver der aktuelt dannet over 2,5 trillioner bytes data hver eneste dag – og det skønnes, at der i 2020 vil blive dannet 1,7 MB data hvert sekund for hvert menneske på jorden.

Det er en masse informationer, der kunne komme din virksomhed til gavn. I de seneste par år har vi allerede set transformation i massiv målestok takket være den måde, virksomheder nyttiggør og udnytter den mængde af data, de har til rådighed. Brancher som detailhandel, sundhedsvæsen og produktionsvirksomhed har oplevet en dramatisk forandring takket være effekten af big data-analysesoftware – men lad os først se på, hvad det er.

Big Business har brug for Big Data

‘Big data’ er en term, der har udviklet sig til at betegne de gigantiske datasæt, der nu er til rådighed for virksomheder og organisationer, og den iboende kompleksitet, der følger med forsøget på at analysere dem. Den gennemsnitlige virksomhed har nu så mange data til sin rådighed, at det er umuligt at analysere dem med traditionelle databaseteknikker.

Eksplosionen af data til rådighed har ikke gjort livet nemt for virksomheder i dag. Ikke bare har den massive vækst af data gjort det nødvendigt for organisationerne at lagre massive mængder af data, hyppigt indsamlet gennem mange systemer – den har også nødvendiggjort en ny generation software til at få mening ud af både strukturerede og ustrukturerede data og uddrage meningsfuld indsigt til virksomheden. Effekten af data på virksomhedens succes ligger ikke kun i virksomhedernes evne til at indsamle data i sig selv. Effekten afhænger af virksomhedernes evne til at udnytte de data, der afdækker indsigter, inklusive markedstendenser, kundeadfærd og forretningsmønstre, der kan bruges som katalysatorer til bedre kundeoplevelser, nye indkomstmuligheder, konkurrencefordele og en forbedret markedsføringsindsats.

Hvad er Big Data Analytics Software?

Big data-analysesoftware hjælper virksomheder af enhver størrelse og i alle brancher med at navigere i den endeløse strøm af data, der er til rådighed for dem, for at få fremhævet de relevante indsigter. Ikke nok hjælper big data-analysesoftware virksomhederne med at holde øje med deres vigtigste nøgletal og KPI’er, men den forsyner også de enkelte bidragydere med den synlighed, de behøver for at kunne træffe informerede beslutninger, der kan drive forretningen fremad. Tænk på det som en historiker, en spåmand og en rådgiver i en og samme person.

Fra sundhedsvæsen over produktionsvirksomhed til detailhandel m.fl. har big data-analyse en dramatisk effekt i organisationer af enhver størrelse. Lad os se på nogle af virkemåderne:

  • Sundhedsvæsen

    Med evnen til at indsamle, styre og handle på et omfang af patientdata man førhen kun kunne drømme om, har ingen branche skabt større fremskridt end sundhedsvæsenet – nogle gange har det betydet forskellen mellem liv og død.

    Efterhånden som hospitalsudstyr er gået over til at være digitale og internetbaserede enheder, har de data, der genereres i realtid fra disse enheder, skabt et behov for big data-analyseplatforme, der kan skabe mening med det hele. Sundhedsdata bruges til at forbedre patienternes ventetid, afkorte hospitalsbesøg og bruge prædiktive analyser til højrisikopatienter med kompleks sygehistorik. Ikke blot bruges big data-analyse til at forbedre patientresultater gennem sundhedsdatastyring, men den bruges også til hospitalernes bemanding – hospitaler over hele verden bruger big data-analyse til at spore patientbesøg og ventetider for at sikre, at der altid er personale nok på vagt til at yde det optimale serviceniveau.

  • Produktionsvirksomhed

    Produktionsvirksomhedens nye tidsalder har resulteret i chancen for at optimere hvert trin i forsyningskæden for at gøre den mere effektiv og lønsom. Ved at bruge internet-forberedt udstyr (eller tilpasse internet-forberedte sensorer til traditionelt produktionsudstyr) kan producenterne udnytte en dataforsyning, der hjælper dem med at administrere maskinernes effektivitet og tilstand, udføre prædiktiv vedligeholdelse, begrænse nedetid og optimere produktionsresultatet.

    Big data-analyse hjælper også med til at revolutionere logistikkæden, når varerne først er produceret – inklusive analyse af mønstre og tendenser i kvaliteten af de producerede varer. Den hjælper også med at optimere transport- og modtagetid (både til detailhandler og til slutbrugeren), styring af flåden og intelligent rutestyring. Efterhånden som flere lagre og fulfillment-centre også overgår til automatisering (fx Amazons KIVA-robotter), forsyner big data-analyse virksomhederne med indsigt i hvert stadie af produktets rejse – fra samlebåndet, til det lander i forbrugerens hænder.

  • Detailhandel

    Big data-analyse har med sikkerhed også en kolossalt stor effekt på detailhandelen, når voksende mængder kunde- og produktdata kobles sammen for at give kunderne en gnidningsløs oplevelse, hvad enten de handler i butikken eller på nettet.

    Ved at bruge big data-analyse kan detailhandeloperationerne forudsige produktefterspørgsel, identificere tendenser i kundeindkøb og optimere priserne over for en database på millioner af transaktioner; de kan levere brændstof til anbefalinger til kunderne og fremme yderligere salg, ligesom de kan gøre det muligt for dig at få kunderne til at komme tilbage til din butik, hvad enten den er digital eller fysisk.

Hvad enten du accepterer det eller ej – vi lever sandt at sige i en verden af big data. Efterhånden som operationerne vokser i størrelse, og der indføres flere muligheder for at indsamle data, bliver big data kun endnu større. Den sande konkurrencefordel vil ligge hos de virksomheder, der først er i stand til at indsamle og komprimere disse data, og derefter tilgå og analysere dem på meningsfulde måder.

Uanset din branche eller organisations størrelse er big data-analysesoftware en metode til at skære sig igennem datastøjen og stille ind på de data, der fundamentalt betyder noget, når det drejer sig om at forbedre din virksomhed. Vi ved det, fordi vi har hjulpet kunder med at gøre det med Jet Analytics, vores business intelligence og rapporteringssoftware bygget til Microsoft Dynamics. Det giver dig hurtig adgang til de rigtige data, når du har brug for det, uden dyr teknisk ekspertise. Klik på produktdemovideoen nedenfor og se, hvordan det virker!

Kan du lide hvad du ser?

Book en personlig demo i dag